Vores værdier - Direktøren udtaler

Hos Molytex har vi 60 års erfaring med plast. Vi er – hvis vi selv skal sige det – en seriøs spiller på markedet og tager vores værdier meget alvorligt. Her kan du læse mere om dem.

Specialister i plast

Molytex har siden 1965 leveret plastprodukter til danske og udenlandske produktionsvirksomheder. Kvalitet, præcision og specialistviden indenfor sprøjtestøbning og forarbejdning af plast har helt fra starten været et gennemgående tema i Molytex’ virksomhedsfilosofi. Vi er nemlig stolte af vores viden og deler gerne ud af den.
Det har ligeledes været en grundpille, at Molytex er en højt specialiseret underleverandør, der kan tage aktivt del i produktudviklingen fra de indledende diskussioner om form og funktion til din endelige produktlancering.
Derfor kan du til enhver tid henvende dig til vores dygtige ingeniører, der kan hjælpe dig med at optimere dit produkt.
For Molytex er ingen opgave for vanskelig, og vi bevæger os ofte ud på kanten af, hvad der er teknisk og fysisk muligt. Både i forhold til materialevalg, men også i forhold til værktøjskonstruktion og produktionsprocesser.

Dansk kvalitetsplast

Vi har stolt holdt fast i, at vores produktion skal foregå i Danmark, så alle kompetencer er samlet ét sted. På den måde kan vi kvalitetssikre vores produkter og sørge for, at plastemnerne overholder alle regler og har de nødvendige certificeringer.
Det har gjort, at vi i dag har et højt automatiseret produktionsapparat, som sikrer vores konkurrencekraft. I tider, hvor mange trækker deres produktion tilbage til Danmark, er Molytex således den oplagte samarbejdspartner som leverandør til sprøjtestøbte plastemner.

Plast med fokus på fremtiden

Hos Molytex bestræber vi os på at imødekomme fremtidens krav til plastindustrien. Vi arbejder løbende på at mindske vores klimaaftryk, blandt andet ved at optimere driften af vores sprøjtestøbemaskiner.
Vi ved, hvor vigtigt det er at kunne følge med efterspørgslen. Når du vælger Molytex, får du en samarbejdspartner, der altid er tæt på – en samarbejdspartner, der giver dig større forsyningssikkerhed og mindre transportomkostninger,
Velkommen hos Molytex.
Inge Matzau
Ejer, Molytex

Hvad søger du?

Brug søgefunktionen nedenfor